Blog-arkiv

mandag den 14. april 2014

Californien

I Spring Break var familien i Californien. Brad var ikke med pga. sine forskellige helbredsproblemer, og så passede han huset. Men vi havde Amore's mor med. Vi tog afsted tidligt søndag morgen. Det tig omkring 7 timer, og vi kørte også på Route 66. Da vi så endelig kom til hotellet sent på eftermiddagen, var det bare poolen og hygge resten af dagen.
Mandag stod vi nogenlunde tidligt op og tog til Universal Studios i LA. Parken var spændende med en masse karruseller og ting og sager. Der var også et show, hvor de viste, hvordan special effects blev lavet i Hollywood-film. Det fedeste ved parken var en rundtur i en bus, hvor vi kørte rundt og så kulisser som de har brugt til en del film. Der var også optagelser i gang til flere film og serier, mens vi var der. Hele familien havde det for fedt.
Dagen efter tog vi til Holllywood. På vejen stoppede vi ved en gammel katolsk kirke, Mission San Fernando Rey de España, bygget af spanierne for laaaang tid siden, som de brugte til at konvertere indianerne til kristendom. Bagefter tog vi ind til Hollywood. Vi gik rundt og ledte efter stjerner på nogle af de berømte, som vi kender. Om aftenen tog vi til The Chinese Theater og så 300: Rise of an Empire. Biografen var rigtig stor og flot og udsmykket traditionelt kinesisk.
Onsdag var det så min fødselsdag. Vi startede ud med at tage rundt til nogle af strandene i nærheden. Først hang bi ud ved Santa Monica Beach, og så fandt vi nogle folk på Venice Beach i flere timer. Til aftensmad tog vi på en rigtig amerikansk BBQ-restaurent. Jeg fik noget super lækkert pulled pork, og så kom de også med en fødselsdagskage. Det var virkelig en lækker ferie med masser af familie-bonding.
Har en del billeder som jeg ligger op senere, for jeg kan ikke helt finde ud af det på telefonen.